Koldinghus 
 


 

Tigerens glød
nye arbejder
 
13/01 - 30/03. 2008

www.koldinghus.dk
 

For at se udstillingens værker i 9 forskellige farvegrupper,
klik på farveknapperne til venstre
 

Til udstillingen på Koldinghus har jeg malet et 5 x 2 meter
stort maleri som jeg kalder “Tigerdansen på Koldinghus”
Under arbejdet med det store billede har jeg noteret
forløbet, og de tanker jeg gjorde mig undervejs. Teksten
blev til ud fra disse notater.

Indledning
»Kunst er en form for galskab, fordi der er så mange risici
forbundet med kunstneriske iagttagelser.
De grænseoverskridelser, enhver kunstnerisk proces
forudsætter, kan være skæbnesvangre…
En kunstner, som overlever sig selv, kan kontrollere sin
galskab. Kontrolleret galskab er kunstnerens adelsmærke…
Galskab kan være en vild tiger, man endelig ikke må slå
ihjel. Man skal nøjes med at identificere den, jagte den,
trænge den op i et hjørne og spænde den for følelserne og
fantasien. En vild tiger skal dresseres. En dresseret tiger
vil føre kunstneren meget længere frem end nogen skole,
mester, narkotika eller religion vil være i stand til. Men
som i alle kilder til styrke og udvikling, er der en risiko ved
at lege med sin egen galskab. Nogle gange, når
identifikationen og jagten får for meget fart på, opløses
processen, og den dresserede tiger vender sig mod
kunstneren med sin oprindelige vildskab«.

 



Skitse til Tigerdansen på Koldinghus.
5x2 m. 2007

 

Udstillingen “Tigerens Glød,” som består af ca. 50 malerier,
har været vist på Nivaagaards Malerisamlig i hele
sommerperioden 2007. Udstillingen fortsætter i Kirkesalen
på Koldinghus i perioden 13 januar til 30 marts 2008.
Slotskirken på Koldinghus fungerer ikke længere som kirke,
men den har alligevel bevaret atmosfæren af noget sakralt.
Rummet er restaureret i slutningen af 1970’erne, og i
restaureringen har man ikke forsøgt at genskabe kirken som
den var, derimod har man bevaret de oprindelige mure, det
eneste som var tilbage af den oprindelige arkitektur.
Man har valgt at bevare væggenes mursten rå, hvilket giver
rummet en meget speciel farvetone.
I sommeren 2007 havde jeg et inspirerende møde på
Koldinghus.
Til stede var: Museumsdirektør, cand.mag. Poul Dedenroth-
Schou, Museumsinspektør, mag.art. Birgit Jenvold,
Museumsdirektør ved Nivaagaards Malerisamling, mag.art.
Nils Ohrt og billedkunstneren Annette Hoff-Jessen.
Det var under dette møde i kirkesalen at ideen om at male
et stort billede til rummets nordlige endevæg opstod.
På dette sted har der været et højt, rundbuet vindue foran
hvilket kirkens alter tidligere stod. I dag er kirkevinduet
muret til og der er opstået en ca. 7 x 2 m. høj hvælving.
Da mine største malerier fra udstillingen “Tigerens Glød” er
2 meter høje ville et billede i den størrelse syne ret lille i den
rustikke niche.
Det var oplagt at lave et 5 meter højt maleri for at skabe
balance i rummet i forhold til de andre malerier der skal
hænge i den store sal.
 


Computerudkast til
Tigerdansen på Koldinghus.

 

Der findes en legende om en begivenhed som efter sigende
skulle have fundet sted på Koldinghus. Det var dengang
Jørgen Rosenkrands var lensmand på slottet omkring
midten af 1500tallet. Han var en streng mand der holdt sine
folk i faste tømmer, og det samme gjorde han med sin unge
datter Christine. Hun havde flere bejlere, men endnu var der
ikke taget bestemmelse om hvem den heldige skulle være.
Slottet var ved at blive sat i stand, og det gav lidt afveksling
i tilværelsen for den unge pige.
Det var bygmester Strange der stod for arbejdet, han var en
dygtig mand, og havde mange svende i sit brød. En af disse
svende havde lagt mærke til lensmandens smukke datter,
og hun selv havde også bemærket den unge
håndværkssvend.
Det udviklede sig til en forelskelse, og da de to unge vidste
at de aldrig ville kunne få den strenge lensmands samtykke,
mødtes de i smug i slottets dyrehave. Men en dag
opdagede faderen deres hemmelige møder, og han blev
rasende over at datteren gik mod hans vilje.
Som straf lod han den unge mand henrette i slotsgården, for
øjnene af den ulykkelige Christine, som så henrettelsen fra
et af slottets vinduer.
Tre dage senere ankom kong Christian 3. Til Koldinghus, og
i den anledning blev der afholdt et stort bal, hvortil også
flere af Christines bejlere var inviteret.
Den unge pige havde ikke meget lyst til at gå til bal, men
faderen lod hende ikke slippe.
Ingen ved helt hvad der skete den aften, men tre af pigens
bejlere tvang hende til at danse time efter time, indtil hendes
kræfter ebbede ud.
Hun fik en blodstyrtning og faldt livløs om på gulvet under
det vindue, hvor hun tre dage tidligere, havde set sin
elskede dø.

 


TIGERDANSEN PÅ KOLDINGHUS

Denne legende er blevet husket op gennem tiderne, lige til
vore dage til dels fordi Holger Drachman , inspireret af den,
skrev skuespillet “Dansen på Koldinghus”, som blev opført
første gang i 1896.
En af hoved-ideerne i Drachmans forfatterskab er tanken
om det naturlige, frie menneske.
Hvordan mennesket bør leve når det er frit og naturligt.
Historien om lensmand Rosenkrands og dennes datter
Christine, er et eksempel på hvordan mennesker misbruger
deres magt og på den måde afskærer andre fra det frie,
naturlige liv.
Stykket blev også senere kaldt “Dødedansen”, et tema der
ofte er blevet brugt af den kristne kirke, som et middel til at
holde folk til troen, og forhindre dem i at føle sig alt for frie.
Maleriet “Tigerdansen på Koldinghus” var en stor udfordring
da den interessante historie skulle igennem mig og
omsættes til maleri uden at det udelukkende blev en
illustration af en fortælling.
Billedets lodrette format var også bestemmende for den
billedmæssige fortolkning af emnet.
Ved hjælp af skitser arbejdede jeg mig frem til en inddeling
af fladen som jeg syntes beskrev historiens indhold. Ved en
hierakisk inddeling af billedfladen viser jeg den tyranniske
despot øverst, som den magtfaktor der tilsidesætter de
almindelige menneskelige rettigheder.
For at beskrive denne dominerende faderfigur i billedets
øverste del, har jeg malet den i form af et stort køligt blåt
snerrende og aggressivt tigerhoved med røde øjne.
Nederst i forgrunden, som en farvekontrast, iagtager en rød
tiger hele handlingsforløbet.
Den repræsenterer den henrettede bejler som nu befinder
sig udenfor lensmandens cirkel.
De tre dansende tigre er holdt i gule og orange aktive farver
i forhold til baggrundens mere passive farve.
Tigrene danner ved deres dans en lukket cirkel rundt om
datteren og holder derved andre udenfor.
“La tigresse” danser centralt i midten af billedet da hun er
hovedpersonen i dette drama. Hendes farve er hvid, der
repræsenterer det uskyldige, men som også kan associere
til et dansende skelet, til “Dødedansen”.

Uffe Christoffersen

 



Kirkesalen på Koldinghus

 

 


 

Maleristadie 1.
Jeg maler på det rå
hørlærred, på fransk kaldes
det “ Lin Fresque”. Hørrets
naturlige farve er en neutral
grund som giver mig
mulighed for at tegne motivet
op med kridt.
Kridt er godt at arbejde med,
fordi jeg kan blive ved med at
rette tegningen til, indtil den
er klar til farverne.
Derefter erstatter jeg
kridtstregen med en okker
farve.
  Maleristadie 2.
Ovenpå tegningen, laserer jeg
et tyndt farvelag, tonet i røde
nuancer. Jeg tager allerede
på dette stadie hensyn til
opbygningen i billed-ideen
ved at male et ovalt, gult
område som midtpunkt i
billedet.
 

 

Maleristadie 3.
På den tynde lazurfarve maler
jeg tigerstriberne.
Først maler jeg striberne op
med en pastos hvid farve, og
for at give disse linier karakter
og liv, maler jeg sort ind i den
våde farve.
Maleristadie 4.
Derefter maler jeg tigrene
med store strøg. Jeg fordeler
farverne i kompositionen ud
fra billedets koloristiske krav,
men samtidig således at de
understreger handlingen i
billedet.
Af samme grund får tigeren
hver sin farve.
 
Billed-ideen var nu kommet klart frem på lærredet og jeg havde ligledes
en klar ide i hovedet om hvordan det færdige maleri skulle se ud.
Nu skulle det bare males.
Jeg malede billedet færdigt på en dag som i en rus.
 

Tigerdansen på Koldinghus. 5x2 m. 2007