CORNER 2003

 

 

Gal Tiger. 2002. Olie paa lærred. 130 x 97 cm.j

 

 

9. Gal Tiger. 2002. Olie på lærred. 
130 x 97 cm.
10. Okke med blåt tigerhoved. 2002. 
Olie på lærred. 97
x 130 cm.
 

 

Okke med blaat tigerhoved. 2002. Olie paa lærred. 97 x 130 cm.

 

 

 

 

Okker Reflektioner II. 2000 - 2002. Olie paa lærred. 146 x 114 cm.

 

 

N° 11. Okker Reflektioner II. 2000 - 2002. 
Olie på lærred.
146 x 114 cm.
 

 

Rødt tigerhoved. 2002. Olie paa lærred. 130 x 97 cm.

12. Rødt tigerhoved. 2002. Olie på lærred. 130 x 97 cm.

 

 

 

 

Dionysos og Alphésibée. 2002. Olie paa lærred. 114 x 146 cm.

 

 

13. Dionysos og Alphésibée. 2002. 
Olie på lærred. 114 x
146 cm.
 

 N°1 En Okker Tiger. 146 x 114 cm.
 2002. Olie på lærred


 

 

N°1 En Okker Tiger. 146 x 114 cm. 2002. Olie paa lärred

 

 

 

 

En Okker Tiger. 146 x 114 cm. 2002. Olie paa lärred.j

 

 

 

N°3 En Okker Tiger. 146 x 114 cm. 
 2002. Olie på lærred

 

 

N°2 En Okker Tiger, 146 x 114 cm.
 
2002. Olie på lærred

 

 

 

N°2 En Okker Tiger, 146 x 114 cm. 2002. Olie paa lärred.

 

 

 

 

N°4 En Okker Tiger. 114 x 146cm. 2002. Olie paa lärred.j

 

 

N°4 En Okker Tiger. 114 x 146cm. 
 2002. Olie på lærred


 

N°5 En Okker Tiger. 114 x 146 cm. 
 2002. Olie på lærred

 

 

 

N°5 En Okker Tiger. 114 x 146 cm. 2002. Olie paa lärred.

 

 

 

 

N°7 Tiger porträt, Blaa. 40 x 40 cm. 2002. Olie paa lärred.

 

 

N°7 Tiger portræt, Blaa. 40 x 40 cm. 
 2002. Olie på lærred
N°6 Tiger portræt, Gul. 40 x 40 cm. 
 2002. Olie på lærred

 

 

 

N°6 Tiger porträt, Gul. 40 x 40 cm. 2002. Olie paa lärred.

 

 

 

 

N°8 Tiger porträt, Röd. 40 x 40 cm. 2002. Olie paa lärred.j

 

 

N°8 Tiger portræt, Rød. 40 x 40 cm. 
 2002. Olie på lærred
 


EN OKKER TIGER

af Uffe Christoffersen


Uffe i et Sydfransk okkerbrud

Uffe i et Sydfransk okkerbrud

Tigerens pels er hovedsagelig okkergul med hvide områder på bugen og hovedet. Dertil er der de karakteriske sorte tigerstriber der ligger i lange strøg rundt om kroppen. Jeg har i flere år studeret jordfarven okker, da jeg finder at netop denne farve kommer tigerpelsens naturlige farvetoner nærmest .

I de store okkerbrud her i det sydlige Frankrig, ses en lang række farvetoner, der spænder fra de svagt rosa, over grønlige, gule og orange toner, til de dybeste røde og mørk violette - caput mortuum. Navnet okker formodes afledt af græsk "ochros", d.v.s. "gusten" eller bleggul" -en lidt misvisende betegnelse i øvrigt, på baggrund af okkerfarvernes ofte overmåde store farvekraft. Råmaterialet, der overvejende består af ler, farvet af gule, røde eller rødbrune jernforbindelser, forekommer i større eller mindre koncentrationer overalt paa jorden. De kan variere betydeligt i farve - f.eks. fra den gule eller gulbrune italienske Terra di Sienna, til den røde eller rødbrune spanske okker. I øvrigt kan farverne svinge stærkt, ikke blot de forskellige geografiske forekomster imellem, men også inden for den enkelte, lokale forekomst.

Det stærke sollys, der falder paa de gule eller rødgule skrænter, bevirker at de lyser vældigt op, og står i en voldsom kontrast til den cølinblaa himmel. De mørkegrønne pinjetræer der gror i disse områder, er dækket af et fint okker-støv, som vinden ustandseligt hvirvler op, saa det næsten ophæver vegetationens naturlige farvekarakter. Men først og fremmest er det rigdommen af nuancer i selve okker materialet, der er væsentligt, og dette er en stor inspiration for mig til mit maleri

Okkerfarvene kan, i solen, næsten måle sig i intensitet med de syntetiske gule, orange og røde kadmium farver, mens de i skyggen bliver til dæmpede gulbrune farver. På samme måde lyser tigerens gyldentbrune pels kraftigt op i solen, hvorimod den i skyggen kan falde i et med omgivelserne på grund af kombinationen af striber og dæmpede farver. Der er her tale om en vekselvirkning der i virkeligheden passer så godt til dette temperamentsfulde væsen.
Et er hvad man ser og oplever i naturen, et andet er, når man som maler står foran staffeliet og skal omsætte disse, til tider modstridende, idéer eller følelser til billeder. Man må så søge ind i selve stoffet, og på den måde finde ud af hvad det er man i virkeligheden vil.

Den måde jeg bruger jordfarver på, er et forsøg på at anvende dem som man ser og opfatter dem i naturen, i forskellige belysninger. Ved systematiske undersøgelser har jeg gennem årene fundet ud af en måde at kompensere for den svækkelse der opstår når farven kommer ind i atelieret, iklædt , en tube, hvorfra der kan trykkes en brun substans ud på paletten. På Akademiet i København var det bandlyst at blande de billige jordfarver med de meget dyre Kadmiumfarver. Vi skulle enten male med jordfarver eller med spektralfarverne, ikke blande disse to systemer.

De tre veldefinerede jordfarver jeg bruger er: gul okker, rå Sienna og rød okker. For at øge okkerfarvernes farveintensitet må disse blandes med en beslægtet ren kulør. En gul okker skal blandes med en varm gul kadiumfarve, en rå Sienna blandes med kadmium orange, og den røde okker blandes med en lys kadmium rød. Den hvide tilføres i den mængde man nu ønsker, alt efter hvor lys farven skal være.
Derimod vil en blanding af en farve med en anden kulørværdi og en okkerfarve ikke kunne bruges i denne sammenhæng da denne blanding, i stedet for at øge okkerfarvens intensitet omdanner denne til en tredie farve..

Forsøger man f.eks at blande en citrongul i en gul okker, vil det grønne i den citrongule nedbryde det varme gule i okkerfarven, ligesom blandingen af en varm gul cadmiumfarve med en rød okker vil dreje denne i retning af en mere orange tone,og derved ændre den i en anden retning end den tilstræbte.

Desuden er det absolut nødvendigt kun at bruge de reneste pigmenter blandet med et egnet bindemiddel for at opnå de ønskede resultater. Med disse farver, som strækker sig fra at være dæmpede og passive til, i en glidende overgang ,at blive aktive i højeste potens, er det muligt at male en tiger i alle dens temperamenter. Alle de stadier som et vilddyr nu befinder sig i. Tigre der slås, leger, parrer sig, jager og fortærer deres bytte m.v. Samtidig påvirker det også en selv, så de indre kræfter, der styrer de maleriske instinkter, bliver forløst. Det er naturkræfter der er i slægt med dem, der styrer rovdyrets instinkter.

For flere år siden var en fransk psykiater paa besøg i mit atelier. Han bemærkede at mine tigermalerier slet ikke forestillede tigre, men mennesker.

Uffe Christoffersen