ELEFANTER

 


Tiger. 80 x 40 cm. 2002.

Tiger. 80 x 40 cm. 2002.


Elefant, röd okkerstöv. 46 x 38 cm.

1. Elefant, rød okkerstøv. 46 x 38 cm.

 

På denne side ser man 10 mindre malerier af elefanter der blev påbegyndt for ca. 2 år siden. Det er især de Afrikanske elefanter der har optaget mig.

Elefanten har altid stået for mig som et af naturens flotteste dyr. Alene dens størrelse og det utroligt smukke hovede med den lange snabel. Siden min barndom i Afrika har elefanten været et af de dyr jeg sætter størst pris på.Hvis man sammenligner tigeren med elefanten, som jeg har gjordt ved at male disse to dyr, er det som to komplementære værdier. Under et 2 måneders ophold i Hesingfors i 1985, var jeg en flittig gæst på det finske zoologiske museum, hvor jeg studerede en enestående samling af dyreskeletter. Det var en stor oplevelse at se og tegne disse dyreskeletter. Det var især skelettet af tigeren og elefanten der fascinerede mig, fordi det var disse dyr jeg var så optaget af at male i forvejen.Det kan nævnes at året efter dette studium udstillede jeg på Den Frie's Udstillingsbygning med kunstnergruppen Violet Sol, en hel sal med 2 meter høje malerier af dyreskelletter. Der var mange der var rystet over billederne og troede jeg tænkte på døden. Sagen var den, at det var et forsøg på at nå ind til kendskabet af selve dyret. Inspirationen havde jeg fra den store engelsk dyremaler George Stubbs ( 1724-1806), som er mest kendt for sine malerier af heste, men som foruden har lavet masser af studier af hestens skelet.For netop at komme til at forstå hvordan en hest stod på benene, hvordan hovedet sad på halsen, og alle de mange fysiske ting som en maler bliver nødt til at sætte sig ind i hvis det skal lykkes at male et dyr.

Det fortælles at han engang fik fat i en død tiger fra et cirkus. Denne fik han hjem og lavede talrige tegninger af dyrets anatomi og skelet. Disse er senere blevet brugt af zoologi studerende, så præcist var de blevet udført. Det var en stor nyvinding til mit maleri, at lave disse skeletstudier i Finland, det ændrede totalt mit kendskab til de nævnte dyr. Før troede jeg elefanten var en stor klump og ikke et pattedyr med de samme knogler som andre. Især var det kraniet der fangede min opmærksomhed, men ikke mindre fødderne, fordi det var så meget anderledes end den opfattelse jeg havde iforvejen. Ligeledes viste det sig at tigerens skelet var idendisk med løvens og leopardens, der er kun forskel på størrelsen.Efter disse skeletstudier har det altid været en anden måde jeg har opfattet de dyr jeg maler på, fordi jeg forstår hvordan deres bevægelser og kropsbygning er. Det giver en frihed til at male mine kompositioner da jeg ved hvad der er inde bag huden / pelsen af dyrene.

Skelet af en tiger & en elefant.

Skelet af en tiger og en elefant.

På de to tegninger af henholdsvis et tiger og et elefant skelet, ser man forskellen på kraniets udformning og på flere af knoglerne. Dog er de begge pattedyr og har derfor de samme knogler som vi mennesker også har. Ud fra et malerisk synspunkt er tigeren en hidsig sag at male i forhold til elefantens store rolige form.

Tigeren og dens striber maler jeg med lange farvede penselstrøg. Den har på en måde, et synligt skelet, hvor pelsens striber er ribbenene. Det er med til at give tigeren en volumen i billedrummet.

Disse lyse og mørke striber giver også et indtryk af et dynamisk væsen, som udtrykker kraft og vildskab. Det bliver understreget med farverne, som er med til at udtrykke dyrets sind. Elefantens volumen derimod, maler jeg med en enkelt farve, der præcis giver den dens form, hvormed jeg samtidig tænker på hvordan den er skabt. Således bliver det ikke kun konturen jeg opfatter, det ville give et hult udtryk, men hele den tredimensionelle elefant. Det er med til at give farven, den rigtige udstrækning på fladen. Med disse billeder oplevede jeg, at hvis elefantens proportioner ikke var rigtige, virkede farven ikke i forhold til de andre farver. Det gav en falsk farveklang i forhold til den klang der opstod når formen var præcis.

Det samme fænomen kan man se i ikonerne fra den tidlige renæssance der blev kaldt Sienna skolen. Det er tydeligt at de også arbejdede med disse universelle form og farve problemer. Så hver gang man borer sig ind i maleriet og finder ud af noget nyt, har man den glæde at få sine landevindinger bekræftet i anden kunst. Dog brugt i en hel anden sammenhæng.

Lige som studiet af dyreskeletter ændrer ens opfattelse af, hvordan dyrene fungerer, således er det også nødvendigt, for at forstå kunst, at finde ind til billedets "skelet".

Der er i Avignon en meget stor samling af ikoner fra Sienna skolen som jeg har studeret flittigt.

Fontarèches 20-09-2002

Uffe Christoffersen

 

Elefant, mor og barn. 46 x 38 cm. 2002.

 

2


Elefant, mor og barn. 46 x 38 cm. 2002.

 

 

Elefant, hver sin retning. 46 x 65 cm. 2002.

No.3  Elefant, hver sin retning. 46 x 65 cm. 2002.

 

 

Elefant, röd og blaa. 46 x 65 cm. 2002.

 No.4  Elefant, rød og blå. 46 x 65 cm. 2002.

6

Elefant. 46 x 33 cm. 2002.

 

 

Elefant. 46 x 33 cm. 2002.

 

 

Elefant, fremadstormende. 65 x 54 cm. 2002.j

 

8


Elefant, fremadstormende. 65 x 54 cm. 2002.j

7


Elefant, okker. 50 x 50 cm. 2002.

 

 

Elefant, okker. 50 x 50 cm. 2002.

 

 

Elefant, med nedlagt tiger. 54 x 65 cm.

 

9


Elefant, med nedlagt tiger. 54 x 65 cm.

 

 

Elefant, elefantasi. 33 x 46 cm. 2002

No.5  Elefant, elefantasi. 33 x 46 cm. 2002

 

Elefant, spejlbillede. 81 x 54 cm. 2002.

 

10


Elefant, spejlbillede. 81 x 54 cm. 2002.